I Kragelund Kommunikation taler vi ofte om siloer. Eller, rettere sagt; vi taler om at bekæmpe dem.
De færreste virksomheder er pro siloarbejde. På trods falder mange af dem alligevel i silofælden, og udfaldet er afskrækkende. Isolation af hver enkel, intern afdeling. Salg, kommunikation, HR og PR i hver sin kasse uden nogen form for interaktion.
Fordelene ved at vælte siloerne er mange. Vi giver her vores take på de fire vigtigste grunde til at bryde med siloarbejdet.
1. Samarbejde betaler sig
Al forandring er svær, men heldigvis er indsatsen lille og værdien stor, når der gælder bruddet med silotænkning i en virksomhed. Start med at ændre arbejdsgangene i det små. Kig op fra computeren i ny og næ, jagt andre perspektiver, udbred værdifuld viden og sæt et miks af fagligheder i spil, når muligheden byder sig. Forbedring af kulturen og den interne opfattelse af virksomheden skal nok følge med lidt efter lidt.
2. Jo bredere perspektiv, jo bedre forretning
I mange virksomheder er der meget lidt samarbejde på tværs. Hver mand ved hver sin computer med minimal viden om, hvad sidemanden i grunden laver. Her går værdifuld viden tabt, som kunne have ført til forbedring af virksomhedens produkter. Silotænkningen står med andre ord i vejen for oplagte muligheder for optimering af arbejdet – mod fælles ambitioner, visioner og mål.
3. Fællesskab og udvikling går hånd i hånd
Det er ikke kun produkterne, der bliver bedre, når siloerne væltes. Én af konsekvenserne af silo-arbejde er mangelfuld kommunikation afdelingerne imellem, som kan være demoraliserende og føre til konkurrence mellem medarbejdere. Med samarbejde, og udbredelse af viden på kryds og tværs, bliver medarbejderne dygtigere, bedre forbundet og mere investeret i virksomhedskulturen generelt.
4. Krydsfunktionelt arbejde gør kunderne glade
Alle fordelene ved krydsfunktionelt arbejde – perspektivudvidelse og forbedring af kommunikation, kompetencer, virksomhedskultur og produkter – fører i sidste ende til glade og tilfredse kunder. Og, hvilken virksomhed er ikke interesseret i det?
Kan du se nogen grund til at fortsætte siloarbejdet? Det kan vi heller ikke, og derfor arbejder vi på tværs i Kragelund Kommunikation. Tilsammen udgør vi nemlig et dynamisk team, som dækker alle områder at det kommunikationsfaglige område.
Læs mere om os og vores arbejde her.
Med inspiration fra: https://www.marketingweek.com/2019/05/20/silos-enemy-effective-marketing/
Læs mere
Du kan dykke ned i flere indlæg om kommunikation på vores blog. Læs for eksempel:
- 4 overbevisende grunde til at vælte siloerne
- Tag kontrollen over jeres nyheder med en story-hunt
- Skyd genvej til målet med strategisk kommunikation
Et anderledes nyhedsbrev
Vil du modtage værdifuld viden og dybdegående research om kommunikation direkte i din indbakke?
Så meld dig til vores nyhedsbrev lige herunder: