PR og SoMe: Effekt er summen af indtryk over tid
Medielandskabet bliver mere og mere komplekst, og det gør kanalvalgene sværere end nogensinde før – eller gør det? Der findes ikke kun én vej til målgruppen, og derfor drejer det sig ikke om at tage ét enkelt kanalvalg, men at finde ud af, hvilke kanaler, der kombineret rammer målgruppen bedst.
Brug kanalernes synergi
Print-medier, video, TV, LinkedIn, Instagram, Facebook og så videre. Hver kanal har et særligt formål, og derfor kræver det velovervejede, strategiske til- og fravalg af kanaler at få mest muligt ud af marketingbudgettet.
Mens sociale medier kan folde vinklerne ud og nuancere dem, kan traditionel PR skabe synlighed og oplevelser, der gør indtryk på målgruppen. Kombineres sociale medier og øvrige PR-indsatser optimalt, kan det føre til synergi med stor effekt.
Historierne kommer bredere ud ved at blive fortalt på tværs af kanaler, og med et skarptskåret budskab skaber kommunikationen troværdighed og rammer forbrugerne flere gange der, hvor de er. Og det er sådan, at I får forbrugerne til at handle. Sociale medier og PR er derfor ikke et enten-eller, som nogle fejlagtigt tror, men et både-og.
Tre gode råd til at sikre synergi på tværs af kanalerne:
1. Prioritér og kend dine målgrupper
Overvej nøje, hvilke målgrupper, I vil i kontant med via de forskellige kanaler. I kombinationen af PR-aktiviteter og sociale medier er det vigtigt at tænke over, om indholdet er delbart, og om det skaber engagement hos målgruppen. Effekt handler nemlig ikke kun om likes og følgere.
2. Justér budskaber og vinkler
Et skarptskåret budskab kan anvendes bredt på flere kanaler for at skabe rød tråd på tværs af kommunikation, men budskabet kræver ofte justering for at sikre størst mulig relevans og værdiskabelse
3. Planlæg og overvej timingen
Udarbejd en klar plan for aktiviteterne på anvendte sociale medier, der følger de øvrige PR-indsatser, hvor I sørger for at dykke ned i historien fra flere interessante vinkler. Overvej i den forbindelse, hvordan timingen bør synkroniseres eller udvides, når I anvender de forskellige kanaler. Det er for eksempel muligt at forlænge en histories nyhedsværdi ved at udarbejde budskaberne som små godbidder, der lægges op over en periode.
Vi vejleder eller hjælper også gerne jeres virksomhed med PR og SoMe. Vi er kun en mail væk.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.
Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev igen.