Workshops i mødekultur og videomøder
Online lynkursus:
Videomødets sproglige spilleregler – klæd medarbejderne på til succes
Succesen handler om teknik i mere end en forstand.
Mellem stigende klimabevidsthed, ønsker om større fleksibilitet og frygt for coronavirus er hjemmearbejdspladsen for alvor ved at blive en etableret del af den moderne danske virksomhed.
Og hvorfor ikke? Mange virksomheder har allerede de nødvendige redskaber som fildeling, chat og videomøder som en tilgængelig del af deres eksisterende IT-løsning.
Der er i bund og grund blot én barriere, der står i vejen for det succesfulde videomøde, og den er menneskelig.
Vi mennesker er nemlig vanedyr, der gør som vi plejer – også selvom rammerne ikke er, som de plejer. Det gælder især videomøder, hvor rammerne og spillereglerne hverken er de samme som i et fysisk møde eller en telefonsamtale. Det er en helt særlig form for samtale, som kræver træning for at opnå succes.
Kommunikationen går alt for let galt, fordi vi følger de samme retningslinjer og principper for møder, som vi er vant til.
- Vi afbryder hinandens sætninger og taler i munden på hinanden
- Vi drejer hovedet væk fra mikrofonen, mens vi taler
- Vi klikker med kuglepennen tæt på mikrofonen
- Vi laver fagter med hænderne, som er ude af skærmbilledet
- Vi vælger den næste taler med øjnene, selvom vedkommende ikke kan se, hvor vi kigger hen
Kort sagt: det store potentiale ved videomøder erstattes af frustration og spildte kræfter, fordi vi ikke er klædt på til at holde videomøder.
Hvad er ”Videomødets sproglige spilleregler”?
For at hjælpe virksomheder med at omfavne videomødet som arbejdsredskab og få succes med videomøder har vi sammensat to forskellige workshopforløb. Begge tager udgangspunkt i videomødets indbyggede sproglige spilleregler og gennemgår konkrete eksempler på, hvordan manglende kendskab til spillereglerne kan spænde ben for det succesfulde og produktive videomøde.
Lynkursus til (møde)ledere
Dette lynkursus er henvendt til (møde)ledere, teamledere, sælgere, undervisere og andre, der har ansvar for at styre videomøderne og sikre rammerne for, at deltagerne bidrager med engagement og fagligt input.
Emner inkluderer:
- Definition af mødets formål og udarbejdelse af en passende dagsorden
- Teknisk forberedelse
- Spørgeteknikker
- Positive signaler som inviterer til deltagelse og bidrag
- Gestik og blikretning
- Giv plads til input med pauser
- Small talk som redskab til styrkelse af relationer
+ Mulighed for 1:1 telefonisk sparring, inden afholdelse af første møde.
Varighed: 30-45 minutters online lynkursus.
Lynkursus til videomødets sproglige spilleregler
En introduktion til de almene spilleregler, der gælder i videomøder med fokus på, hvordan man som mødedeltager bidrager til at skabe et videomøde med fagligt og socialt udbytte.
Emner inkluderer:
- Videomødets generelle spilleregler
- Gestik, blikretning og placering i forhold til kamera
- Kom til orde uden at afbryde
- Sådan signalerer du engagement og støtte til din talende kollega
- Læg kuglepennen væk og luk fanerne – det gode møde er et fælles ansvar
Varighed: 30 minutters online lynkursus