Sådan undgår du coronawashing

Sådan undgår du coronawashing

I krisetider kan det være en udfordring at finde den rette vinkel og volumen i virksomhedens kommunikation. Skal man opretholde samme frekvens i kommunikationen, må man gerne fremhæve succeshistorier, og hvordan undgår man coronawashing? Er du i tvivl om, hvorvidt I som virksomhed bør kommunikere eller klappe i, kan du læse mere i vores blogindlæg skal man klappe i eller kommunikere under COVID-19.

Hvis man som virksomhed, har besluttet at opretholde kommunikationsflowet og bevare synligheden hos kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, er det vigtigt, at man tilpasser kommunikationen til den aktuelle samfundsstemning. Ellers risikerer man at blive beskyldt for coronawashing 

Covidwashing eller coronawashing er et nyt begreb, der er dukket op i forbindelse med COVID-19 pandemien. Coronawashing udspringer af begrebet greenwashing, som bruges om virksomheder, der forsøger at fremstå grønnere og mere bæredygtige, end de reelt set er. Coronawashing henviser til virksomheder, som under COVID-19 pandemien forsøger at fremstå filantropiske, men som i virkeligheden blot ønsker promovering  

Når det kommer til begge begreber – og al anden kommunikation i øvrigt – gælder det, at perception is realityVirksomhedens intentioner kan være nok så oprigtige i deres filantropi, men hvis målgruppen finder det utroværdigt, er løbet kørt. Og grænsen mellem at være agil og opportunistisk er ofte hårfin.   

Nedenfor har vi samlet en række gode råd til, hvordan man som virksomhed undgår at blive stemplet med coronawashing 

4 gode råd til hvordan dundgår coronawashing 

1. Gennemgå og revidér alle planlagte aktiviteter og SoMe-posts  

I krisetider kan udviklingen og stemningen i både branche og samfund forandre sig fra dag til dag. Den ene dag lurer dommedagen lige om hjørnet, den næste dag er det opsvinget, der står på spring. Risikoen for at fremstå ude af trit med udviklingen i samfundet er stor, hvis man ikke sikrer, at alle aktiviteter er opdaterede til den aktuelle samfundsstemning.  

Det er aldrig sjovt at skulle vende tilbage og dobbelttjekke aktiviteterhvor man allerede har sat flueben, men det er bestemt heller ikke sjovt at fremstå tonedøv, fordi man ikke har styr på sine aktiviteter.     

Gennemgå og revidér om nødvendigt alle planlagte posts, nyhedsbreve og øvrige kommunikationsaktiviteter.   

 2. Brug jeres grundfortælling som et kompas  

Kriser byder som regel både på begrænsninger og muligheder. Hvis vil markedsføre nye tiltag, der involverer COVID-19, skal være sikker på, at det nye tiltag afspejler jeres grundfortælling. Der skal naturligvis altid være plads til udvikling, men hvis jeres grundfortælling ellerer opdateret og vellykket, er det intet problem på troværdigvis at videreføre de værdier, som beskrives i grundfortællingen.  

Hvis det nye tiltag derimod ikke stemmer overens med den opfattelse jeres målgrupper har af virksomheden, er der fare for, at et ellers velmenende tiltag vil blive opfattet som et hurtigt pr-stunt. Vær tro mod jeres kultur og historie – også i en krisetid.     

3. Erstat beklagelser med fighterånd  

Med undtagelse af få brancher kan langt de fleste virksomheder mærke de økonomiske konsekvenser af COVID-19 og har måtte tilpasse forretningen til de nye omstændigheder.   

Verdens omskiftelighed er et grundvilkår for alle virksomhederCorona-krisen er mildest talt en møgsituation, som mange helst ville have været foruden. Det betyder dog ikke, at brok hører hjemme i ekstern kommunikation. Det er kun i ekstremt sjældne tilfælde, hvis der er tale om systematiske urimeligheder. 

Der er ingen sympati-point til dem, der beklager sig mest. Vis i stedet at I kæmper og bevar optimismen. Vi vil meget hellere heppe på en fighter. 

4. Kom ned fra den høje hest 

Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet har 54% af danskerne hjulpet en anden i en corona-relateret sammenhæng, hvilket er et opløftende højt tal. Men når mere end halvdelen af landets befolkning har hjulpet andre, betyder det samtidig også, at barren for interessen i forbindelse med coronahjælp er steget. Det er med andre ord mere forventeligt, at vi alle gør vores bedste for at hjælpe 

Det betyder dog ikke, at man ikke kan være en inspiration for andre, hvis man går above and beyond i sin hjælp ligesom denne far fra Aarhus.

Ligesom vi hellere holder med en fighter, holder vi også mere med den ydmyge hjælper, der gør en forskel uden at gøre et stort nummer ud af det.  

Hvis jeres gode gerning virkelig er god og interessant, så lad andre opdage den. 

Er du i tvivl, så spørg 
Husk, at brancher er ramt vidt forskelligt. Vores ovenstående råd er en samling af anbefalinger, som i vid udstrækning kan bruges på tværs af brancher. Hvis du er i tvivl om, hvordan I skal gribe jeres kommunikation an i disse tider, så tøv ikke med at kontakte os. Vi stiller os altid gerne til rådighed med et godt råd.

Anbefalet til dig

Skal man klappe i eller kommunikere under COVID-19?

Krisekommunikation om coronavirus

5 tips til en værdiskabende grundfortælling