Mere end bare bygninger

Den menneskelige side er helt central, når Bascon arbejder med strategisk bygherrerådgivning og en vigtig del af måden, de arbejder på. En by er ikke kun bygninger, butikker og veje. En by er i lige så høj grad, de mennesker der bor der, og det liv, de lever.
Den tankegang er samtidig også løsningen på, hvordan historier om strategisk bygherrerådgivning bliver aktuelle og interessante for andre end fagkyndige. Ved at finde ind til kernen og de menneskelige konsekvenser af de løsninger Bascon udarbejder, bliver de store visioner kogt ned til håndgribelige case-historier, der viser, hvordan Bascon gør en forskel for den enkelte, de mange og for byen.