Talentkrigen raser. Vi befinder os i en tid, hvor der er rift om kvalificeret arbejdskraft, og hvor flere overvejer at opsige deres nuværende stilling og skifte job. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at din virksomheds kommunikationsansvarlige får lagt en plan for, hvordan I bedst tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere.
En god plan kræver dog, at I sikrer den rette interne opbakning til rekrutteringsprojektet. Og hvem er bedre til at fortælle om virksomheden end de medarbejdere, der arbejder i den? Du skal derfor gribe fat i dem, der kender medarbejderne bedst. Men hvornår har du sidst banket på hos HR?
ARBEJDSMARKEDET FORANDRER SIG MED HASTIGE SKRIDT
… og før du kan nå at tælle til 10, har det taget endnu en uventet drejning. Coronakrisen medførte en stor usikkerhed blandt danske medarbejdere, der i frygt for, at et jobskifte ville medføre arbejdsløshed, søgte ly i deres nuværende stilling.
I takt med at vi lægger pandemien bag os med raske skridt, er frygt blevet til frygtløshed. Faktisk overvejer fire ud af ti lønmodtagere at forlade deres nuværende arbejdsplads allerede i år. Det svarer til en fordobling af tidligere års tal og skyldes, at flere som følge af krisen vægter arbejdsglæde højere end før.
Det er altså nu, at din virksomhed skal tage kampen op om de bedste kandidater i felten. Det er nu, I skal komme med svaret på det kryptiske spørgsmål: “hvorfor dælen skal jeg søge et job hos jer?”
REKRUTTERING MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERNE
Arbejdsglæde udspringer af en god virksomhedskultur. Og en god virksomhedskultur er med til at sikre en virksomheds ry, som både spiller en afgørende rolle i at fastholde dygtige medarbejdere og i at tiltrække nye talenter til arbejdspladsen.
Alligevel fylder mange virksomheders kommunikation om produkter, services og projekter mere end historier om brand purpose, virksomhedskultur og de medarbejdere, der gør det hele muligt. Det er en skam.
Mange virksomheder har nemlig gode historier om deres medarbejdere gemt i krogene, som blot venter på at se dagens lys. For at differentiere sig tydeligt som arbejdsplads er det derfor en nødvendighed at finde frem til de gode historier internt og kommunikere dem eksternt.
VÆLT HR- OG KOMMUNIKATIONSSILOERNE!
Udfordringen er dog, at fokus på medarbejderne ofte bliver hos HR. Skarpt adskilt fra den kommunikationsansvarlige. I hver sin silo er disciplinerne forskellige – til stor skade for begge parter.
For at sikre, at din virksomhed fremstår attraktiv overfor nuværende og fremtidige medarbejdere, er det vigtigt at synliggøre værdier og kultur på tværs af kanaler. Men det kræver, at den interne opbakning til rekrutteringen er i orden.
Det er derfor på tide, at du banker på hos HR, og at I sammen får fortalt omverdenen, hvorfor netop jeres virksomhed er et fantastisk sted at arbejde.
Vil du vide mere?
Kontakt os og lad os få en dialog om, hvordan I kan styrke jeres employer branding.
Anbefalet til dig
Skyd genvej med strategisk kommunikation
Sådan skaber en grundfortælling værdi i hverdagen
5 tips til en værdiskabende grundfortælling
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.
Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev igen.