“Godt man ikke er lagkagehuset”

Sådan undgår du coronawashing

Skattely, statens hjælpepakker og boykot. Vrede kommentarer på Facebook og hængt ud i medierne. Det blev pludselig hverdagen for bagerkæden Lagkagehuset, da virksomheden blev kastet ud i en shitstorm. Den instinktive respons fra mange andre virksomheder var at tænke: ”Godt, man ikke er Lagkagehuset” og derefter straks gå tilbage til business as usual.

Men hov, hvad med lige at stoppe op og tænke over, om det næste gang kunne være dig, der blev offer for folkedomstolen. For den er hverken retfærdig eller lige til at gennemskue. Hvem bliver den næste? En ting er sikkert, når internetkrigerne går til tasterne, slår de hårdt og uden nåde, blinde for argumenter og saglige forklaringer.

Folkedomstolen dømmer hårdt

Ingen kan føle sig sikker på at gå fri for den offentlige gabestok, men alle kan og burde forberede sig på det værst tænkelige og udarbejde et kriseberedskab i fredstid. Kaster du dig først over et kriseberedskab i det øjeblik, krisen er brudt ud, har du tabt afgørende tid. Husk perception is reality og den folkelige domstol træffer sit valg ud fra meget lidt information og uden at se sig tilbage. Der er derfor vigtigt, at du har værktøjerne klar til at reagere i det øjeblik, pilen peger på dig.

Hvor følsomme er I?

Start med at tage et kritisk blik på din virksomhed og branchen som helhed. Hvor gemmer der sig risiko for en krise? Hvor følsom en virksomhed er I? Data kan blive hacket, forsyningsselskaber kan opleve nedbrud, fødevarer kan være forurenet, skadedyr kan gnave sig vej ind i en butik eller noget så tilsyneladende ufarligt som at erstatte ordet jul med vinterfest kan pludselig få katastrofale konsekvenser.

Vores pointe er, at alle brancher er eksponerede for kriser, og det er derfor vigtigt at være godt forberedt og have en opdateret plan klar ved hånden.

Forbered jer i fredstid

Forskellige kriser kalder på forskellige planer. Men med en overordnet plan, har du et godt udgangspunkt, som du kan stå på skulderen af og efterfølgende tilpasse den aktuelle situation. På den måde vinder du tid, som er en afgørende faktor.

 

1. Kend jeres interessenter

Det er en god idé i fredstid at have overblik over alle virksomhedens interessenter, og her skal man tænke meget bredt. Når de er listet op, er det let at foretage en prioritering ud fra hvilke grupper, der påvirkes meget og dermed skal have maksimal opmærksomhed. Man skal nemlig ikke forvente at kunne håndtere alle interessenter på én gang.

2. Forbered hovedbudskaber

Forbered også nogle hovedbudskaber, der dækker din branches potentielle kriser og planlæg efterfølgende timing og de kanaler, I vil kommunikere på.

3. Find jeres talsperson

Sørg for at have aftalt, hvem der er jeres talsperson. Skal det være den adm. direktør, den faglige direktør eller måske en anden leder, der er bedre til at håndtere medierne?

 

Kriser kan naturligvis ikke forebygges. Men i stedet for at glæde sig over, at man indtil videre er gået fri, giver det enhver kommunikatør ro i maven at vide, at man har forholdt sig til potentielle kriser og kan håndtere en krise, hvis den skulle dukke op. 

Har I jeres kriseberedskab på plads?

Hvis du vil vide mere om krisekommunikation, er du velkommen til at give Mathias et kald og invitere dig selv på en kop kaffe.  

Anbefalet til dig

Kriser kalder på kommunikation

Krisekommunikation om coronavirus

5 tips til en værdiskabende grundfortælling

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.
Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev igen.

/*