Casper Kalmar
Juniorkonsulent
Arbejdsområder
Som studentermedhjælper hos Kragelund Kommunikation er Casper med til at planlægge og eksekvere kommunikative opgaver for en bred vifte af vores kunder. Han arbejder dybdegående med de enkelte virksomheder, så deres budskaber kan målrettes og formidles, præcis som de ønsker det.
Særlige kompetencer
Casper er en sprognørd og har en stærk retorisk værktøjskasse, der hjælper ham med at kunne tilpasse kommunikationen, alt efter hvilken kunde eller branche der arbejdes med. Dette kan indebære at skulle formidle teknisk tungt stof på en let spiselig måde, eller at producere fængende historier og fortællinger, der kan få virksomheder til at skille sig ud fra mængden. Gennem sit studie har han oparbejdet viden indenfor både det skrevne og det talte sprog, og denne viden bruger han i praksis på daglig basis.
Baggrund
Udover at være studentermedhjælper hos Kragelund Kommunikation læser Casper på kandidatuddannelsen i Medievidenskab ved Aarhus Universitet. Når han ikke arbejder eller studerer, bruger han sine hverdagsaftener og weekender på at være fodbolddommer for DBU, og her får han virkelig sat sine mundtlige kommunikationsevner på prøve.