Efter snart to år i en hverdag præget af Corona-krisen, har vi efterhånden lært, at forudsigelser skal tages med et vist gran salt. Når forudsigelser kommer fra videnstunge og troværdige institutioner som forskningscenteret Reuters Institute og Oxford University, tør vi dog alligevel godt at tage et kig i krystalkuglen.
Reuters Institute og Oxford University udgav for nyligt rapporten “Journalism, Media, and Technology Trends and Predictions 2022”, hvor de forsøger at forudsige medieudviklingen for 2022. For mange herhjemme er ordet “medieudvikling” synonym med DR’s Medieudvklingsrapport – men hvor den kigger tilbage på året der er gået, kigger Reuters Institute og Oxford University ud i fremtiden. Og hvad kan vi mon lære af det?
Flere nyhedsbreve, mere lyd, fokus på bæredygtighed og større brug af kunstig intelligens. Det er blandt andet nogle af de forudsigelser, som fremhæves i rapporten. Vi har her udvalgt fem vigtige konklusioner, som du bør kende til for at skabe værdi for din organisation i 2022.
- Abonnementer bliver nyhedsmediernes primære indtægtskilde De seneste år har stadig flere nyhedsmedier afprøvet betalingsmure på deres online nyhedssider. Det ser ud til, at tendensen fortsætter. Rapporten viser nemlig, at indtægtskilder fra abonnementer er den absolutte førsteprioritet for størstedelen af de kommercielle medier i 2022 – endda over display annoncering og sponsoreret indhold. Samtidig, er næsten halvdelen af de adspurgte nyhedsmedier dog bekymrede for, at denne udvikling skubber journalistikken væk fra den brede befolkning, og mod det rigere og mere veluddannede publikum.
- Skellet mellem journalisters faglige- og private virke udviskes Sociale medier er et stadig større samlingspunkt for offentlige – og til tider polariserede – debatter, hvor aktive brugere er beredte til at udtrykke deres personlige holdninger. Det gælder også hos journalister, som især er flittige brugere af Twitter, og skellet mellem deres faglige virke og private personer udviskes. Det har fået nyhedsmedierne til at genoverveje, hvordan journalister skal engagere sig i mediet. Med en bekymring for, at journalisternes personlige holdninger kan være med til at svække nyhedsmediets troværdighed, strammer mange nyhedsorganisationer reglerne for, hvordan journalister skal kunne udtrykke deres holdninger på sociale medier.
- Klima kommer i stadig højere grad på den globale dagsorden Klimaforandringer og –udfordringer fylder enormt meget på den globale dagsorden. Med god grund. Alligevel oplever flere nyhedsmedier dog, at det er en udfordring at få læserne til at interessere sig for de historier, der omhandler klimaet. Den langsomme udvikling i klimaet står i stærk kontrast til det ellers hurtigt skiftende mediebillede, og derfor falder historiernes nyhedsværdi. Samtidig får historierne læseren til at føle sig magtesløse og deprimerede. At skabe opmærksomhed omkring klimaudfordringerne og det akutte behov for forandring, bliver derfor et fokusområde for nyhedsmedierne i 2022.
- Podcasts og nyhedsbreve er det nye sort For at tiltrække og skabe loyalitet hos abonnenter, fokuserer flere nyhedsmedier i det kommende år på at udvikle podcast og forstærke deres nyhedsbreve. Med god grund. Både brugen af nyhedsbreve og podcast har i en årrække været stigende, og med den høje popularitet er det derfor også en genvej til at nå ud til mange. Eller er det? Statistikker viser eksempelvis, at en gennemsnitlig podcast får 141 downloads, hvoraf kun halvdelen lytter til hele podcasten. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvorfor man vælger at bruge tid og ressourcer på at producere en podcast eller skrive et nyhedsbrev. Er det fordi, at det er populært? Eller fordi, at det rent faktisk virker for en?
- Kunstig intelligens får stigende indflydelse i mediebilledet Kunstig intelligens har fået stigende indflydelse i mediebilledet som en hjælpende hånd til journalistikken. AI journalistik kan gennem algoritmer blandt andet autogenerere sportsresultater og virksomheders årsregnskaber, og dermed frigøre tid til journalisterne. Kunstig intelligens er derfor blevet en hjælpende hånd til nyhedsmedierne. Der er dog også en bagside af medaljen. For selvom AI journalistik kan generere en artikel baseret på tal, så bliver fortællingen bag tallene aldrig fortalt. Måske har en virksomheds underskud været resultatet af en strategisk beslutning om at lave en stor investering? Og måske var 2-1 sejren i gårsdagens fodboldkamp faktisk overlegen, selvom den autogenererede artikel beskrev den som kneben? Tallene i sig selv fortæller dermed ikke hele historien. Men den historie, der bliver fortalt, kommer til at indgå i fortællingen om en virksomhed. Derfor kan det være en god idé for virksomheder at tage kontrollen over egne fortællinger.