Når det kommer til videomøder, er vejen fra virtuel begejstring til forvirring og frustration ganske kort. Ofte går det galt, fordi vi følger de sproglige spilleregler fra fysiske møder, selvom videomødets sproglige spilleregler er helt særlige. Derfor har vi samlet 10 sproglige råd til bedre onlinemøder til inspiration, så vi kan spille hinanden gode og skabe produktive møder.
I Kragelund Kommunikation har vi hjulpet en lang række virksomheder og organisationer optimere deres interne og eksterne kommunikation.
10 sproglige råd til bedre onlinemøder:
- Kom i øjenhøjde
Øjenkontakt er altafgørende for en succesfuld samtale, men i videomøder gør placeringen af kamera og skærm ægte øjenkontakt umulig. Prøv at etablere pseudo-øjenkontakt ved at kigge direkte ind i kameraet. Det hjælper de andre, når de taler.r hurtigere.
- Snak om vind og vejr – men kun i begyndelsen af mødet
Fordi videomøder skal være effektive, dropper mange small talk i videomøder. Det er uheldigt, da small talk spiller en betydningsfuld rolle i relationsarbejdet mellem mødedeltagere. Afsæt tid til small talk i starten af mødet.
Det fremmer samarbejdet og gør beslutningsprocesser hurtigere.
- Giv plads til pauser
Lange pauser er et vilkår for videomøder (normalt er pauser på mere end 1 sekund tegn på problemer). Acceptér, at pauserne bare er længere og brug dem til at give plads til, at andre kan byde ind.
- Fortæl, at du er med
Når vi taler har vi konstant brug for feedback for at vide, at de andre er med og forstår det, vi siger. Giv de andre talere løbende feedback i form af små ytringer som “aha” “ja” “mmm” mv.
- Brug din krop
Har I indført strikse mute-regler, må du i stedet varme nakkemusklerne op. Så er det nemlig tid til at nikke og vise, at du er med. Thumbs up kan også bruges til at støtte andres forslag.
- Brug din kop
Rekvisitter som kopper og kuglepenne kan bruges som redskab til at tage taleturen eller signalere, at man ikke kan svare, hvis man tager en tår af koppen.
- Udpeg næste taler ved navn
De andre deltagere i mødet kan af gode grunde ikke se, hvem du kigger på og derigennem opfordrer til at svare efter din taletur er afsluttet. Husk altid at udpege den næste taler direkte ved navn, hvis du ønsker respons fra en specifik person
- No multitasking – no excuses
Læg telefonen væk, luk fanerne og vær tilstede. Du tror sikkert, at de andre ikke opdager dit fravær, fordi du er gemt bag skærmen, men det gør de. Altid.
- Tal højt og tydeligt
Hvis de andre mødedeltagere ikke kan høre dig, er det dit ansvar. Tal højt og tydeligt – og altid i retning af mikrofonen.
- Få styr på dine omgivelser
Børn og hunde er uundgåelige på mange hjemmearbejdspladser i disse dage, men det betyder ikke, at du kan ligge henslængt på en sofa med et tæpper over dig, når du er i møde. Sørg altid for at dine omgivelser signalerer professionalisme.
Vil du have en printvenlig version til skrivebordet? Klik her og download de 10 sproglige bud til bedre onlinemøder.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.
Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev igen.