Forfatter arkiv

PR-branchen i Moskva - Kragelund Kommunikation

PR-branchen i Moskva

Du ved, at du er i Moskva:

  • når du på en frokostcafe bestiller en homemade lemon og får et stort glas vodka med lemon
  • når du i et fashionabelt foodmarket kan vælge mellem mange slags kaviar
  • når metro-stationerne ligner kunsthaller
  • når store og små pandekager hedder blinis
  • når sorte limousiner med privatchauffører eller bodyguards dominerer trafikken

PR-branchen i Moskva - Kragelund Kommunikation  PR-branchen i Moskva - Kragelund Kommunikation 

Moskva here we come! 40 deltagere fra hele verden mødtes i fem dage for at udveksle erfaringer og dele viden og trends om PR i lande som USA, Colombia, Indien, Italien, England, Tyskland… og Danmark.

Vores internationale kolleger præsenterede os for 17 projekter, der strakte sig over så forskellige emner som:

  • Event for LEGO i Italien
  • Rebranding af staten Luxemburg
  • Turismekampagne for Argentina i Europa og Asien
  • Udvikling af online internt magasin for BASF i Tyskland

Vores bidrag var præsentation af et kommunikationsprojekt for det offentlige, og det gav efterfølgende anledning til en del snak og spørgsmål. Flere rejste med lav stemmeføring spørgsmålet om, hvad vi havde betalt i returkommision for at komme til at arbejde for det offentlige!

På mange måder er det berigende hvert år at møde kolleger og blive inspireret og samtidig bekræftet i, at Danmark er et unikt lille smørhul.

Vil du høre mere om netværket IPRN, om vores internationale kollegers kompetencer og om, hvad vi sammen kan gøre for dig?

Kontakt Poul eller Gitte, så giver vi gerne en kop kaffe og tager en snak om, hvordan vores internationale kolleger kan hjælpe dig og din virksomhed med at komme ud i verden og få flere kunder.

Læs mere

Newsjacking på russisk og dansk

Humor og hastighed er de to kodeord, når man taler om newsjacking. Altså kunsten at kapre en aktuel nyhed, udtalelse eller begivenhed, give den et humoristisk twist og gøre den til sit eget statement for på den både at få medieomtale. Vi har her fundet to gode eksempler fra henholdsvis Danmark og Rusland. Ja, vi har jo lige været til PR- konference i Moskva, hvor også newsjacking var på programmet.

Hvilken kaffe er mon mest politisk korrekt at vælge i Rusland?

Under mediebevågenhed fik den russiske premiereminister Dmitry Medvedev under afslutningen af et eurasisk regeringsmøde i Moskva sagt tak for en god og konstruktiv diskussion, hvorefter han beder om en kop “Americano” oven på arbejdet. Men det bliver hurtigt rettet til noget mere politisk korrekt i russisk kontekst: Russiano.

Dagen efter havde caféer og restauranter taget det nye navn på espressoen toppet med varmt vand og skrevet det på deres drinkskort. Blandt andet fik Burger King hurtigt omdøbt deres kaffe.

Newsjacking - Kragelund Kommunikation

Også Lentach, en populær nyhedsside på det sociale medie VKontakte, der er kæmpestort i Rusland, tog et skridt videre ved at foreslå nye navne til øvrige kaffetyper.

Skulle det være en CaPuttino?

Newsjacking - Kragelund Kommunikation  Newsjacking - Kragelund Kommunikation Newsjacking - Kragelund Kommunikation  Newsjacking - Kragelund Kommunikation

I Danmark har mere end 1,7 millioner set videoen fra Folkekirkens Nødhjælp, som hurtigt og velgennemført har fanget polemikken omkring bekymrede forældrene til unge Roskilde-deltagere. I deres virale video sætter de perspektiver på børn og unges problemer med at finde et telt på en festival. De opfordrer til sidst til at sms’e “Curling” og derved donere 20 kr. til verdens fattige.

Kort tid efter videoen er blevet lagt op, er der mere end 53.000, der har liket den, mere end 37.400 har delt den og mere end 34.000 har kommenteret. Folkekirkens Nødhjælp svarer i en kommentar, at de har indsamlet over 100.000 kr.

Dér kommer CaPuttino og Russiano til kort, hvad angår engagementet på de sociale medier.

Men det vi kan lære af begge eksempler er, at newsjacking kan være gode anledninger til hurtigt og humoristisk at lægge sig i slipstrømmen på en agenda eller nyhed i mediebilledet og i bedste tilfælde få en viral kampagne ud på de sociale medier.

Se eller gense den famøse video fra Folkekirkens Nødhjælp og husk at sms’e!

Læs mere

Skab værdi for dine influencers

”Influencers” er uden tvivl et uundgåeligt buzzword, når man snakker PR- og markedsføring. Et autentisk, troværdigt og ofte professionelt talerør, der rammer ens målgruppe i hjertekuglen. Men hvor starter man, og hvordan sikrer man et godt samarbejde og en god kampagne? Få gode råd til at komme i gang med din influencer-strategi.

Influencer marketing - Kragelund Kommunikation

Mange er i tvivl om, hvordan man som virksomhed samarbejder med influencers og hvor tydelig man skal være. Hvor starter man, hvem skal man kontakte? Mængden af influencers er enorm, og det kan derfor være et komplekst landskab at navigere i.

Kend til ”spillereglerne”
Influencers, eller bloggere, vloggere og så videre er for længst blevet dygtige spillere på tværs af diverse platforme. De har deres egen blog eller YouTube kanal, som typisk er ”grundstenen” i den kommunikation, der spreder sig på egne og samarbejdspartneres sociale medier og ud til deres fanskare. Langt de fleste influencers er blevet professionaliseret via et stadigt voksende og mere komplekst landskab af bloggernetværks. Netværks som er opstået i takt med, at antallet af influencers er eksploderet.

Særligt vloggers og de unge YouTubere stormer frem. Det er for generationerne før dem ofte en helt ukendt verden, hvor særlige spilleregler og trends gælder i interaktionen mellem YouTuberen, brands og følgere. Virksomheder og brands herhjemme har så småt også fået øjnene op for, at YouTuberne kan fungere som et autentisk talerør direkte ind til målgruppen.

De dygtige influencers ved, hvad der trigger deres følgere og kender dem rigtig godt. De er ofte kritiske overfor, hvad der skal på deres kanaler, hvilket er ganske forståeligt, da det jo er deres personlige brand, der er på spil. Skal du samarbejde med de dygtige influencers, bør du derfor gøre dit forarbejde, inden du tager kontakt til enten en blogger, YouTuber eller et bloggernetværk.

Hav forarbejdet i orden
Man bør sætte sig grundigt ind i influencerens univers og dets følgere for at sikre, at dét virksomheden har at byde ind med, rent faktisk kan skabe værdi og få en effekt. Der er en række spørgsmål, man som virksomhed kan stille sig selv forud for et samarbejde:

Hvad er influencerens ekspertise? Hvad interesserer han/hun sig for? Hvordan er influencerens og følgerens medieadfærd, og er der nogle tendenser i deres interaktion med hinanden? Hvor gamle er målgruppen, og hvordan er deres beslutningsproces?

Hvor ”berømt” er influenceren, og hvordan bør du træde ind i deres verden? Desuden er der hele det økonomiske aspekt, som også har stor betydning for, hvorvidt man får et samarbejde op at køre eller ej.

Der er således mange faktorer, der er afgørende for, om du kommer godt fra start, og hvor succesfuld kampagnen bliver.

Vores gode råd til et succesfuldt samarbejde er derfor:

  • Research forud for kontakt
    Research på forholdet mellem influenceren og følgerne samt deres medieadfærd.
  • Byd ind med et relevant emne
    Find ud af, hvordan virksomheden kan facilitere influenceren med et interessant emne eller indlæg, som er værdifuldt for både influenten selv og deres følgere.
  • Segmentering er vigtigt
    Gå ikke kun efter de helt store influencers. Ofte har en mindre eller en ”niche” influencer en god effekt, da de har en loyal fanskare. Segmenteringen skal være på plads.
  • Afsæt et budget
    Overvej det økonomiske aspekt og forvent at afsætte et budget til influenten og produkter.
  • Forventningsafstemning
    Sørg for at have en kontrakt på skrift, så der ikke opstår nogle misforståelser, og så man sikrer, at lovgivningen overholdes, og forventningsafstemningen er 100% på plads.
  • Synergi og klare mål
    Tænk indsatsen ind som en del af øvrige PR- og marketingindsatser for at skabe synligheden overfor forbrugerne på tværs af online og offline kanaler. Det indebærer også, at der sættes nogle klare mål forud for kampagnen.

Hos Kragelund Kommunikation anser vi en lang række influencers på lige fod med journalisterne. De lever ofte af deres hobby og personlige brand, og de gør det godt. Det fordrer derfor, at man som virksomhed samarbejder på samme vilkår som med journalister.

Har du brug for en hjælpende hånd til at skabe værdi for dine influencers, er du velkommen til at kontakte os.

 

Danmarks største influencers 2017

 

 

Læs mere

Er sociale medier og PR et ”enten eller”?

Kanalforvirringen er stor, og mange er usikre på, hvordan man prioriterer mellem de mange muligheder. Mangler du også indspark til eller et overblik over det stadigt mere komplekse landskab af kanaler, så guider vi dig her.

Indtoget af de sociale medier sætter for alvor sit præg på den traditionelle PR-tankegang. Hos Kragelund oplever vi, at det komplekse medielandskab optager mange af vores kunder.

Tvivlen kan ofte gå på, hvorvidt sociale medier og PR er et ”enten eller”. Kanalforvirringen er hos både vores kunder og internt i branchen en varm kartoffel, for hvornår spiller de sammen, og hvornår er det to adskilte discipliner?

Et strategisk valg
Print-medier, video, TV, bloggere, Facebook og så videre. Hver kanal har forskellige formål, som kræver et velovervejet, strategisk valg for at få mest ud af marketingbudgettet. Kampagnens budskaber, vinkling, målgrupper, kanaler og timing bør spille sammen.

Og når vi snakker budget, så kan de mange kanaler igen skabe forvirring, da de økonomiske aspekter ikke altid er helt til at gennemskue. Nogle løsninger kræver en fast pris, mens andre er baseret på antal visninger eller salg. Sociale medier er for længst også blevet en kommerciel affære, der fortsat kræver en større plads i kampagnebudgettet. Det er endnu et argument for at træffe et velovervejet til- og fravalg af kanaler.

Brug kanalernes synergi
Mens sociale medier kan folde vinklerne ud og nuancere dem, kan PR skabe synlighed og oplevelser, der gør indtryk på målgruppen. Kombineres de sociale medier og øvrige PR-indsatser optimalt, kan man opnå fantastiske synergieffekter.

Historierne kommer bredere ud ved at blive fortalt på tværs af kanaler, og med et skarpt skåret budskab skaber kommunikationen troværdighed og rammer forbrugerne flere gange, der hvor de er. Og det er hér, vi får forbrugeren til at handle. Sociale medier og PR er derfor ikke et ”enten eller” men et ”både og”.

Tre gode råd til at sikre synergien på tværs af kanalerne:

 

  1. Prioritér og kend dine målgrupper
    Overvej nøje hvilke målgrupper du vil i kontant med via de forskellige kanaler. Når du vil sammensmelte dine PR-aktiviteter med de sociale medier, er det vigtigt at tænke over, om indholdet er delbart, og om det skaber engagement hos målgruppen. Effekt handler nemlig ikke kun om antal likes og følgere!
  2. Planlæg og overvej timingen
    Udarbejd en klar plan for aktiviteterne på de sociale medier, som følger de øvrige PR-indsatser, og sørg for at dykke ned i historien fra flere interessante vinkler. Overvej hvordan timingen bør synkroniseres eller udvides, når du anvender de forskellige kanaler. Det er muligt at forlænge historiens nyhedsværdi ved at udarbejde budskaberne som små godbidder, der eksempelvis lægges op over en periode på Facebook.
  3. Justér budskaber og vinkler
    Et skarpt skåret budskab kan anvendes bredt på flere kanaler for at skabe en konsistent kommunikation. Men budskabet kræver ofte en justering, for at sikre den størst mulige relevans og værdiskabelse.

Mangler du flere indspark til at tage de rette strategiske valg af kanaler til din marketingindsats, eller vil du vide mere om sociale medier og PR, så kontakt os.

Læs mere

Kragelund Kommunikation

Kragelund Kommunikation is a Danish communication agency focused on PR and communication, which create results on the bottom line and in the life of people.

Kragelund established the company in 1995, and today our agency is one of the leading communication agencies in Denmark, with powerful PR and creative marketing as our core strengths.

Communications and marketing that make sense
We are dedicated to communication that drives your business and communication that makes an impact in the life of people.  We work with a wide range of customers, national as well as local and international, in various industries – from lifestyle to business and public affairs.

Our competencies range from communication strategies to updates on social media and everything in between. We can assist you in all communications and marketing matters such as media relation, crisis management, PR, content marketing, online activities, adds, research and events.

Your access to the Nordic Region
We often work across borders with Danish companies operating in international markets and with foreign companies wanting to enter the Nordic markets. The Nordic region is key for us, and we have a strong network in the region.

Though there are many similarities between the Nordic countries, the countries can and should not be perceived as one. We are experienced as lead agency for a number of clients with international reach. Our strong network in the Nordic region enables us to deliver solutions to the whole region. On that basis we can provide a cross border setup for clients looking for a unified and efficient PR solution and a single entry point to the Nordic market.

Who are we?
Kragelund employs both experienced consultants and young communicators along with a team of graphic designers. We are 18 employees, which makes us one of the 10 largest PR agencies in Denmark.

As one of only to companies in the Danish PR industry, we have received the Danish AAA rating, which is the highest creditworthiness a company can receive. It is given to companies with strong solidity, where growth and development is accompanied by a positive result on the bottom line.

Læs mere

Følg os

Vi er medlem af

IPRN Kragelund KommunikationKreativitet & Kommunikation Kragelund Kommunikation
Erhverv Aarhus Kragelund KommunikationDansk Erhverv Kragelund Kommunikation

Persondatapolitik

Vil du vide mere om, hvordan vi behandler indsamlede oplysninger?

Read more