Forfatter arkiv

Et år med GDPR – kan du mærke forskel?

GDPR et år efter - gjorde det en forskel?

 

Persondataloven, databeskyttelsesforordningen, General Data Protection Regulation eller bare GDPR. Bare det at høre én af de mange betegnelser er nok til at fremkalde opgivende suk fra mange virksomheder. Og det er med god grund. For mange virksomheder var forberedelserne op til indførelsen af GDPR en både ressource- og tidskrævende periode.

Der er ingen tvivl om, at intentionerne om at fremme beskyttelsen af persondata var og er gode. Spørgsmålet er, om effekten har været som forventet?

I anledning af 1-års jubilæet for indførelsen af persondataloven har Marketing Week foretaget en omfattende forbrugerundersøgelse. Den har vi nærlæst for at blive klogere på, om alt det hårde arbejde rundt om i virksomhederne reelt har gjort en forskel.

Her har vi udvalgt 3 interessante resultater fra undersøgelsen og udarbejdet en konklusion.

1. Kendskabsraten og forståelsen er imponerende høj

Ifølge analysen kender hele 93 % af de adspurgte forbrugere til GDPR. Det er et imponerende højt tal, der viser, at det for alvor er lykkedes at sætte databehandling på dagsordenen – ikke blot hos virksomheder, hvor opmærksomheden jo er mere eller mindre påkrævet gennem lovgivningen, men også hos forbrugerne. Analysen viser samtidig, at 48 % tilkendegiver, at de forstår deres rettigheder. Den høje kendskabsgrad er en præstation i sig selv, men at næsten halvdelen samtidig forstår deres egne rettigheder i virvaret af regler og bureaukrati er udtryk for en stor interesse for området.

2. Flere virksomheder er transparente – og belønnes for det

Det store fokus på databehandling har haft en positiv effekt, idet 41 % af respondenterne mener, at virksomhederne er blevet mere transparent i forhold til, hvad de anvender forbrugernes personlige data til. Dertil kommer at 37 % siger, at de foretager flere køb hos virksomheder, der lader dem styre, hvilke data de ønsker at dele.
Forbrugerne belønner altså transparente virksomheder, der lægger kortene på bordet og lader forbrugerne styre, mens virksomheder, der sætter egne interesser over kundernes og uhæmmet fortsætter indsamlingen af data, vil få det sværere og sværere fremover.

3. Lav tillid til virksomhedernes etik

Mens både punkt 1 og 2 kaster et positivt lys over GDPR og virksomhedernes indsats i forhold til databehandling, viser undersøgelsen desværre også at 40% af forbrugerne har lav tillid til virksomhedernes etik og mistænker dem for at være ligeglade med overholdelsen af det nye datareglement.

Er GDPR indsatsen værd?

Det korte svar: ”Ja, GDPR har både skabt buzz, bureaukrati og værdi.”

 

Og så til det mere nuancerede svar:

GDPR har været ét af de allerstørste buzzwords de seneste år. Buzzwords kan normalt grupperes i to kategorier: opreklameret varm luft eller et nytænkende tiltag, der gør op med plejer og indvarsler et paradigmeskift. Indførelsen af GDPR er uden tvivl et eksempel på sidstnævnte.

Der er ingen tvivl om, at GDPR har medført en overvældende mængde bureaukrati i form af udarbejdelse af regler og procedurer for alle tænkelige scenarier, som i mange tilfælde er at skyde gråspurve med kanoner. Men hvis vi betragter GDPR som et kollektivt opdragelsesprojekt med det formål at lære forbrugere, virksomheder og offentlige instanser at se data som et privat anliggende, der skal værnes om, så er bureaukratiet en lille pris at betale for det kollektive.

Undersøgelsen viser, at GDPR har været medvirkende til at både virksomheder og forbrugere tager behandlingen af data alvorligt. De medførte ændringer og større transparens fra virksomheder har i mange tilfælde medført en styrket kundeoplevelse, som medfører større loyalitet hos forbrugerne og dermed værdi for virksomhederne.

GDPR er det første skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej igen. Særligt den udbredte mangel på tillid til virksomhedernes moralske kompas er en alvorlig udfordring og en hindring for etableringen af kundeloyalitet.

Det er altså op til virksomhederne selv at synliggøre deres værdier og positionere sig som værdige af forbrugernes tillid. Det kræver hårdt arbejde og et systematisk fokus over lang tid at opbygge den tillid.

Vil du vide mere?

På vores Case-side kan du se eksempler på nogle af de mange kommunikationsopgaver, vi har løst gennem de sidste +20 år, hvor vi har hjulpet vores kunder med at synliggøre deres værdier og gøre sig fortjent til deres kunders tillid. Tag springet her.

Du kan også blive klogere på, hvordan vi behandler indsamlet data lige her.

Læs mere

Skab effektiv kommunikation med disse 4 værdifulde indsigter i danskernes medievaner

Indsigt i målgruppen er nøglen til en vellykket kommunikationsstrategi

 

Nøglen til effektiv kommunikation ligger i kendskabet til målgruppen. Med indsigt i målgruppen kan man identificere effektive budskaber og servere dem på den rigtige platform på det bedste tidspunkt.

Ligesom alt andet ændrer vores medievaner sig over tid, og der er ingen garantier for, at det, der virkede sidste år, også virker i år. Derfor bør man hele tiden holde sig opdateret på sin målgruppe. Til det formål findes et utal af rapporter og undersøgelser, der kan give indsigt i danskernes medievaner og præferencer. Én af de absolut bedste er Reuters Digital News Report, som altid er fyldt med relevant indsigt for alle, der arbejder med kommunikation.

Her er 4 konklusioner, du bør huske på, næste gang du adresserer din målgruppe.

 

1. Danskerne stoler mindst på onlinemedier

Indsigt i målgruppen er nøglen til effektiv kommunikation

Det er ingen overraskelse, at valg af kanal har afgørende betydning for, hvor troværdigt dit budskab fremstår i målgruppens øjne. Det overraskende er snarere, at medier, som kun findes online, over en bred kam vurderes som mindre troværdige end de mere traditionelle tv- og printmedier. Hvis dit budskab udelukkende kommunikeres gennem et nyere, online-født medie, risikerer du altså at være bagude på point allerede fra start.

 

2. Lokale ugeaviser er fortsat den oversete underdog

Indsigt i målgruppen er nøglen til effektiv kommunikation

Undersøgelsen viser, at de lokale ugeaviser slår førende dagblade og gratis aviser, når der måles på danskernes ugentlige nyhedsforbrug. Ugeaviserne er kun overgået af DR Nyheder og Tv2 Nyheder.

De lokale aviser har et støvet ry, og de er helt afgjort ikke sexede blandt de unge. Men for alle de virksomheder, hvis målgruppe er købestærke forbrugere over 50 år, er ugeaviserne stadig en effektiv kanal.

 

3. Én ud af fire blokerer dine annoncer

Nøglen til effektiv kommunikation er indsigt i målgruppen.

26% af danskere anvender adblocking-software, der, ganske som navnet afslører, blokerer onlineannoncer.

Årsagerne til at folk vælger at installere adblockers kan være alt fra et ønske om privatliv på nettet eller for at beskytte sig mod ondsindede online annoncer, som spreder malware. Men det kan også være, at folk simpelthen bare er blevet trætte af pop-up annoncer, der afbryder og trænger sig på.

Uanset, hvilke grunde folk har for at installere adblockers, er det et faktum, at de reducerer den potentielle målgruppe med en fjerdedel. En vigtig pointe at huske på, når onlineplatforme praler med deres imponerende besøgstal.

 

4. Vi vil ikke se vores nyheder – vi vil læse vores nyheder.

Analysen beretter om et stigende ønske blandt amerikanere og nordeuropæere om at se færre online nyhedsvideoer – et ønske som er uafhængigt af alder. Video-content har længe været den sikre vej til clicks og engagement på sociale medier. Det helt store spørgsmål er derfor, om denne begyndende modstand mod videonyheder kan overføres til videoer generelt.

Er vi kommet til et vendepunkt, hvor vi simpelthen er ved at blive mætte af opmærksomhedskrævende autoplay-videoer i vores sociale feed?

De seneste års demokratisering af videoteknologien er bestemt positiv og har givet langt flere personer mulighed for at folde deres kreative talenter ud i imponerende videoer med time-lapse-sekvenser og droneoptagelser (som dem du kan finde her ). Men fordi et værktøj bliver bedre, er det ikke nødvendigvis det rigtige værktøj til at løse opgaven.

 

Indsigt er nøglen til effektiv kommunikation

I Kragelund Kommunikation løser vi en lang række kommunikationsopgaver for vores mange og mangeartede kunder. Én af dem sagde engang: “Jeg spilder ikke min tid på gætterier.” Pointen med hendes citat er lige så almengyldigt, som det er simpelt. Som virksomhed bør man ikke agere på baggrund af hverken formodninger, forestillinger eller gætterier. Beslutninger skal træffes på et veloplyst grundlag bestående af fakta.

Det gælder selvfølgelig også i forhold til din målgruppe. Kan du med sikkerhed sige, at du har helt styr på din målgruppes præferencer og medievaner?

Husk på, din målgruppe udvikler sig også. Sørg for at følge med.

I Kragelund Kommunikation har vi gennem årene hjulpet mange kunder på tværs af brancher til at blive klogere på deres målgruppe, så de ikke spilder tiden på gætterier, men træffer beslutninger på et oplyst grundlag.

Rapporten kan læses i sin helhed på Læs hele rapporten her.

Kontakt Mathias for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe jer ramme jeres målgruppe effektivt.

 

 

Læs mere

Glem det lette SoMe quickfix

For mange virksomheder er det uundgåeligt at kommunikere med deres målgrupper via de sociale medier. Men hvordan kommer du godt i gang med din indsats? Undgå det lette quickfix og find ud af, hvordan du arbejder (mere) struktureret med sociale medier og opnår bedre resultater.

Sociale medier er efterhånden en markedsføringskanal, som virksomhederne ikke kan komme udenom. Dog er strategien og målene for brugen af medierne ikke altid klarlagt, inden profilerne er oprettet og kampagnerne sat i gang.

Uden en plan bliver indsatsen ineffektivt, og risikoen er, at man efter en entusiastisk opstart, helt dropper at være tilstede på de sociale medier, fordi resultaterne udebliver. Og det er ærgerligt, for bruger man medierne rigtigt, kan det netop være et effektivt og værdifuldt for virksomheden og kunderne.

Lav en strateSociale Medier Kragelund Kommunikationgi og definér dine mål
Step et er strategien bag. Hvad er formålet med tilstedeværelsen på de sociale medier? Hvilken målgruppe ønsker du at ramme, og hvilke mål er der med indsatsen? Ønsker du at komme i direkte dialog med dine følgere, øge omsætningen, underholde, rykke en holdning, nå nye kunder eller skabe leads til hjemmesiden? Når du har defineret dine mål, er det meget lettere at måle effekten af din indsats.

Desuden bør du altid indtænke et budget til annoncering, da de sociale medier for længst er blevet en kommerciel legeplads, som fortsat kræver en større plads i marketingbudgettet. Det gælder både Facebook, Instagram, YouTube, Twitter, LinkedIn og blogs, som alle har annonceringsfunktioner. Du opnår desuden en lang række muligheder med segmentering og optimeringsmål, som du bør overveje før du sætter i gang.

Når de strategiske målsætninger er defineret og nedskrevet, er det ikke meningen, at dokumentet skal stå og samle støv på reolen. Strategien er fundamentet for den fælles forståelse, der er omkring arbejdet med sociale medier, ligesom det er afsættet for selve eksekveringen og den videre udvikling af indsatsen. Den skal med andre ord ud at arbejde.

Så skal vi da bare poste løs?
Ja, så handler det bare om at poste, kunne man tro. Men planlægning og indholdsproduktion er to vigtige skridt for at sikre kvaliteten, så dine posts ikke drukner. Husk, at du er oppe imod vennernes seneste feriebilleder, scanningsbillederne af den kommende lille ny, svigermors nye hundehvalp og et hav af konkurrenter og brands, der alle kæmper om pladsen på din målgruppes newsfeed.

Når planlægningen og en redaktionsplan, eller content calendar, som mange kalder det, er på plads, bør du tænke distribution og eksekvering. Skal indholdet synkroniseres med andre marketingindsatser eller kan indholdet bruges på øvrige kanaler?

Skab værdi for dine følgere
Med disse overvejelser bag dig, kan du arbejde med at få flere følgere og skabe værdi for dem med relevant indhold. Blandt andet med god storytelling, inspirerende billeder og tekst omkring din virksomhed, jeres produkter og services. Giv dine følgere tips og trick, der kan lette deres hverdag og give dem værdi. Vis, hvor nemt det er at være kunde hos dig, så dine følgere rent faktisk bliver kunder.

Husk at gå i dialog med dine følgere ved at svare på spørgsmål, kommentarer og beskeder, som kan være med til at skabe loyalitet og større opmærksomhed omkring din virksomhed.

Intet gratis quickfix
Sidst men ikke mindst handler det om at måle på indsatsen, hvilket de sociale medier typisk giver nogle gode værktøjer til. Det kan give interessante indsigter omkring følgerne, som kan anvendes i det fremtidige marketingarbejde. Men de sociale medier ændrer sig konstant og det tvinger os til at følge med i, hvad der rører sig for at få det bedste ud af medierne. Det kræver altså omtanke, inden man går i gang, og det kræver, at man er vedholdende. For man får ikke længere det gratis quickfix, mange går og drømmer om.

Hos Kragelund kan vi hjælpe dig på vej mod en mere struktureret tilgang til din SoMe-indsats.

Læs mere

E-mail marketing rimer på forbrugeradfærd

E-mail marketing rimer på forbrugeradfærd

Kampen om opmærksomheden i forbrugerens digitale postkasse er benhård. Artikler med undersøgelser, fakta og data kan give en genvej til viden om, hvornår på ugen og i hvilket tidsrum, det er bedst at sende dit nyhedsbrev ud. Men for at ramme plet bør du først og fremmest tage udgangspunkt i dit produkt, din branche og målgruppens adfærd.

E-mail marketing er en velbrugt disciplin for de fleste virksomheder. Kommunikationen kommer direkte i din målgruppes indbakke, og du kan skræddersy dine budskaber fra A til Z. Vil du sælge produkter, dele ny viden, nyheder, fundraise eller yde god service på anden vis, så er e-mailen stadig et yderst relevant og anvendt medie. Men kampen om høje åbnings- og klikrater er hård. Også selvom vi faktisk tjekker mobilen mellem 110-150 gange om dagen.*

Man kan derfor fristes til at ty til undersøgelser og data fra e-mail marketing udbydere og -guruer for at blive klogere på, hvornår det er mest fordelagtigt at sende nyhedsbrevet ud.

Men passer de data nu også på netop din målgruppe, din branche og dit produkt? Eller rammer dit produkt en nicheforbruger? Er der bestemte tendenser inden for netop din branche, du bør tage højde for?

E-mail marketing rimer på forbrugeradfærdRam forbrugeren i det rette øjeblik
Frem for at sværge til de store amerikanske datasæt handler det om at sætte sig i forbrugerens sted. Sender du dit nyhedsbrev til børnefamilier med små børn, nærlæser de formentlig ikke din e-mail i “ulvetimen”, eller når klokken siger puttetid, mens studerende formentlig heller ikke åbner din e-mail i happy hour en fredag. Det handler om at ramme forbrugeren i dét, Google populært kalder “micro moments”.

Egne datasæt er naturligvis også et vigtigt udgangspunkt for at sætte sig i forbrugerens sted. Det kan være data fra dit e-mail CRM system, dine sociale medier, data om dit website, fra kundeservice og andre interne kilder, hvor man kan få belyst forbrugerens adfærd:

Hvornår er de online? Hvilke sider besøger de, og hvor længe læser de indholdet på hjemmesiden? Hvilket indhold læser de? Hvad er bounce raten, og hvilket indhold genererer mange versus færrest kliks? Denne viden er input til at justere netop din e-mail marketing-strategi, så du rammer målgruppen.

Sælger du nicheprodukter, som indkøbes af eksperter, eller snakker vi om højvolumen produkter såsom modetøj? Dine produkter eller ydelser er naturligvis afgørende for, hvordan strategien sammensættes og eksekveres.

Skarpt indhold vinder
Har du ovenstående på plads, er du nået rigtig langt, men hvis indholdet i din e-mail ikke er skarpt, risikerer du, at det gode forarbejde er spildt. En redaktionel tilgang til tekster og indhold i e-mailen er helt afgørende for, at du skaber værdi for forbrugeren og en forskel for din forretning.

Har du brug for sparring omkring din e-mail marketing-strategi og dit indhold, er du ">velkommen til at kontakte os.

 

*Kilde: Pej Gruppen 2017

Læs mere

Følg os

Vi er medlem af

IPRN Kragelund KommunikationKreativitet & Kommunikation Kragelund Kommunikation
Erhverv Aarhus Kragelund KommunikationDansk Erhverv Kragelund Kommunikation

Persondatapolitik

Vil du vide mere om, hvordan vi behandler indsamlede oplysninger?

Read more